Om kampagnen
Få det tjekket, mand
Få det tjekket, mand er et samarbejde mellem Novo, DBU Bredde og Forum for Mænds Sundhed. Sammen vil vi gøre det lettere for mænd at tale om helbred og søge hjælp, når kroppen begynder at drille. Derfor tager vi snakken med ud til fodboldstævnerne, hvor skuldrene er sænket, og snakken allerede går.
Tjek dine symptomer
Mænds sundhed i tal
Derfor skal vi tage mænds sundhed alvorligt
Det handler om at reagere på symptomer, have nogen at tale med og få hjælp i tide.
1 ud af 5 mænd1
mellem 35 og 54 år lever med svær overvægt.
Danske mænd lever1
i gennemsnit knap 4 år kortere end kvinder.
8,6% af danske mænd2
viser tegn på et problematisk alkoholforbrug.
Hver fjerde mand3
mellem 25 og 39 år har sjældent nogen at tale fortroligt med.
- 1 Den Nationale Sundhedsprofil 2025, s. 19, s. 14. Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Tilgået 10. juni 2026.
- 2 Den Nationale Sundhedsprofil (2025), Tegn på problematisk alkoholforbrug. https://proxy.danskernessundhed.dk/SASVisualAnalyticsViewer/VisualAnalyticsViewer_guest.jsp?reportName=Tegn%20paa%20problematisk%20alkoholforbrug&reportPath=/Produktion/Danskernes_Sundhed/&reportViewOnly=true. Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Tilgået 6. november 2026.
- 3 Forum for Mænds Sundhed, Ny undersøgelse om mænds trivsel, februar 2023. NORSTAT, 1.032 mænd 25-39 år. Tilgået 12. juni 2026.
Vil du vide mere om overvægt?
Overvægt er et komplekst emne, og der kan være mange spørgsmål. Bliv klogere på overvægt, og læs mere om, hvad det betyder for din sundhed.
Mænd og sundhed
Du behøver ikke have alle svarene
Det er ikke altid let at vide, hvornår man skal gå til lægen. Måske er det vægten, der bekymrer, eller symptomer, man har vænnet sig til. Og nogle gange får det bare lov at vente, fordi man tænker, at det nok går over.
Men du behøver ikke selv vurdere, om du har det dårligt nok til at gå til lægen. Det er netop lægens opgave. Og nogle gange bliver det lettere at komme afsted, når man først har vendt det med en, man stoler på.

Videoer
Simon Jul tager snakken
I fire film møder Simon Jul mænd, der hver især har deres grunde til at slå symptomer hen. Og nogle gange skal der bare en god ven til at sige: Få det tjekket, mand.
Fællesskabet gør en forskel
Vi møder mændene, hvor de er

„Vi ved, at sundhed ikke altid er noget, mænd opsøger direkte. Derfor skal vi møde dem dér, hvor de allerede er, og skabe en ramme, hvor den svære samtale om helbred og overvægt kan opstå naturligt og uden fordømmelse.”
Helbredstjek på sidelinjen
Ved udvalgte fodboldstævner kan du få et helbredstjek og få et bedre indblik i din egen sundhed.
Her kan du gøre noget godt for dig selv og samtidig støtte fællesskabet. For hvert gennemført tjek donerer Novo 100 kr. til en fodboldklub, som du selv vælger.
Tag det første skridt i dag
Brug symptomtjekkeren til at læse om de symptomer, du oplever – eller send en opfordring til en makker.
